FOLKESTYRE ELLER FACEBOOK-STYRE?

Posted by

UNGDOMSOPRØR: FRA KNIPPELSUPPE TIL BØRNEPORNO

Facebook er en virksomhed. Virksomheden leverer en gratis global legeplads for børn og voksne. Legepladsen er pakket med muligheder for at komme til skade eller at skade andre – forsætligt eller uforsætligt. Alligevel bruger børn og voksne legepladsen i tillid til at virksomheden leverer et sikkert, sundt og trygt produkt. Virksomheden tjener store penge på at overvåge legepladsen og sælge overvågningsdata til andre virksomheder. Men virksomheden fører ikke et opsyn med legepladsen i en grad, der forhindrer at brugerne kommer til skade under legen.

apps blur button close up
Photo by Pixabay on Pexels.com

Børn og unge benytter den digitale platform som et stille oprør mod konventionerne. Oprøret antager mange forskellige former. Hacktivisme er et eksempel på de rebelske strømninger, der forekommer i den virtuelle matrikel. De digitale muligheder for deling af billedmateriale er en anden. I modsætning til den meget håndgribelige analoge knippelsuppe, som blev uddelt til deres forældre og bedsteforældre, som protesterede som BZ’ere, slumstormere eller atomkraftmodstandere, skal nutidens ungdomsoprørere manøvrere i et diffust digitalt terræn. Knippelsuppe er udskiftet med sigtelser for distribution af børneporno med et enkelt lille klik. Men knippelsuppe og sigtelser for distribution af børneporno har en enkelt ting til fælles: De er begge autoriteternes noget famlende svar på oprørske strømninger blandt de unge.

Det er diskutabelt hvor mange af de sigtede i de verserende sager, som havde til fortsæt at distribuere børneporno. Det er endnu mere usikkert, hvor mange af de sigtede var i stand til at overskue de juridiske konsekvenser af deres handlinger på nettet – endsige kunne vurdere, om de i øjeblikkets kådhed handlede uagtsomt eller groft uagtsomt. Var de sigtede bevidste om, at de implicerede på den omdelte video var under 18 år på det tidspunkt, billedmaterialet blev optaget? Var der en bevidst bagved liggende motivation hos de sigtede om at fortsætte krænkelserne af offeret, da de klikkede på ‘Del’? Næppe. Der var nogle andre psykosociale mekanismer i spil.

Det kræver en udvidet ledvogtereksamen, at navigere det digitale juridiske kludetæppe. En juridisk kompleksitet, som i den verserende sag yderligere forstærkes af politiets og anklagemyndighedens nølende håndtering af krænkelserne og mangel på indgriben, da krænkelserne blev anmeldt i 2015. Det virtuelle univers kræver juridiske kompetencer, som man ikke kan forlange at børn, unge eller forældre besidder, når de leger på den elektroniske motorvej.

access app application apps
Photo by Pixabay on Pexels.com

Man kan til gengæld forlange, at Facebook leverer en platform, hvor de juridiske og teknologiske kompetencer er på plads. Man kunne kræve, at Facebook kan foretage den nødvendige sondring, der giver forældre sikkerhed for, at børn og unge ikke bliver udsat for krænkelser eller kriminalitet, eller ikke har adgang til at dele ulovligt materiale eller uforsætligt begår anden kriminalitet. Facebook har – til trods for statsministerens begejstring – stadig et betydeligt medansvar for tilvejebringelse af sikkerhed og tryghed for brugerne af deres platform. I den verserende sag synes virksomhedens håndtering af de mange delinger af krænkende materiale  at være mangelfuld og i værste fald fejlbehæftet. Specielt i lyset af det faktum, at de teknologiske muligheder for at standse fortsatte krænkelser allerede er til stede.

FRA CHATROOM TIL SUPERMAGT

Facebook er et totem for den amerikanske drøm. Virksomheden er på kort tid vokset eksplosivt fra et beskedent chatroom for universitetsstuderende til en indflydelsesrig global supermagt. Ud fra et juridisk perspektiv er virksomhedens transnationale konstruktion glat som en ål. Alligevel har virksomhedens digitale platform en formidabel politisk gennemslagskraft, der kan få selv Lars Løkke Rasmussen frem i skoene med armene over hovedet.

Når politikere, statsmænd, offentlige myndigheder, mediemoguler, kendisser og virksomheder kommunikerer gennem privatejede digitale medier, bliver de selv, deres budskaber og den demokratiske proces et produkt, som virksomheden kan sælge. Det er den ultimative selvforstærkende kommercielle evighedsmaskine. Hvis borgere vil deltage i den demokratiske proces, skal de oprette en brugerprofil hos virksomheden. Dermed har Facebook taget ejerskab på demokratiet eller besidder en stor luns af de demokratiske processer. De mange aktuelle sager om deling af børneporno – og eksempelvis manipulation i relation til det seneste amerikanske præsidentvalg – viser, at Facebook ikke i tilstrækkeligt omfang formår at forvalte det ansvar, der normalt følger med ejerskab af demokratiske processer. Det skal kunne gøres bedre, hvis Facebook skal berige demokratiet i en begejstret rus.

HVIS DET ER GRATIS, ER DU PRODUKTET

De fleste sociale medier er gratis. Det er godt nok også gratis at oprette en Facebook profil, men det kræver alligevel en investering i digital teknologi. Den investering kan – til statsministerens orientering – ikke altid prioriteres i budgettet hos dem, som lever under kontanthjælpsloftet. Det skaber en kløft mellem dem, som har råd til at bruge den elektroniske motorvej og dem, der må tage bussen. Hvis digitale medier skal være en reel berigelse af demokratiet, er der behov for både en socialøkonomisk udredning af digitale mediers betydning for den demokratiske proces og skærpet opsyn med det forretningsmæssige format.

Skærpede juridiske krav til virksomheder, der leverer digitale sociale medier skal give borgere og brugere øget sikkerhed for gennemsigtige ledelsesprocesser, øge kravene til virksomhedens sociale medansvar,  forstærke demokratisk kontrol med virksomhedens aktiviteter og stadfæste virksomhedens ansvar i forbindelse med beskyttelse af brugernes private data mod distribution til tredje part, samt konkretisere et større ansvar for at forhindre platformen anvendes til krænkende eller kriminelle aktiviteter. Skærpet lovgivning kan kun være til gavn for brugernes sikkerhed og tryghed.

Det er meget lidt sandsynligt, at en liberal markedsøkonomisk tankegang kunne acceptere en sådan regulering og placering af øget medansvar hos leverandører af sociale medier. Men tager man de mange verserende sager ind i ligningen, så kunne man ønske, at brugerne i langt højere grad kunne have tillid til leverandører af det virtuelle univers.

TILLID ER GODT – KONTROL ER BEDRE

Når børn, unge og forældre boltrer sig på den digitale legeplads, skal de navigere et komplekst juridisk miljø, der udover latente strafferetslige restriktioner eksempelvis omfatter metervis af brugerlicenser, ansvarsfraskrivelser, samtykkeerklæringer, osv.

I tillæg til denne fundamentale juridiske kompleksitet, har den virtuelle virkelighed nogle indbyggede kriminogene egenskaber, der gør det muligt at begå forsætlige kriminelle handlinger uopdaget, anonymt eller under påtaget identitet. De kriminogene egenskaber giver kriminelle adgang til potentielle ofre på en global skala uden opsyn eller anden offentlig præventiv kontrol. Det er disse fundamentale egenskaber, der medfører afgørende sårbarheder ved digitalisering.

Samtidig har digitale medier psykosociale egenskaber, der endnu ikke er fuldstændig kortlagt, men påvirker alle brugere bevidst eller ubevidst. Typiske psykosociale symptomer i det digitale univers omfatter ‘Shitstorms’, krænkelser, trusler, mobning eller typer af anti-normative handlinger, der normalt ville være hæmmet af sociale normer ved analog kontakt mellem mennesker. Anti-normativ adfærd kan være forårsaget af deindividualisering – en flokmentalitet, hvor den enkelte bruger ikke længere er i stand til kritisk at vurdere konsekvenserne af egne handlinger.

Den juridiske kompleksitet, kriminogene egenskaber og psykosociale påvirkninger er de grundlæggende årsager til risici, usikkerhed, sårbarheder og voksende mistillid i det virtuelle miljø. Uddannelse, opdragelse, vejledning og sund fornuft er selvfølgelig et centralt skridt på vejen til at genskabe tillid til det virtuelle univers. Forsøg viser dog, at over halvdelen af besøgende på en hjemmeside kan lokkes til uforsætligt at begå kriminelle, uetiske. asociale eller anti-normative handlinger, i god tro og tillid til hjemmesidens legitime indhold. Derfor kan tillid ikke stå alene. Kontrol og ansvarlighed hos udbyderne af digitale tjenester er påkrævet, når sikkerhed og tryghed skal være omdrejningspunkt for politisk styring af det digitaliserede demokrati.

FRIHED UNDER ANSVAR

Den oprindelige drøm om, at digitalisering ville give global individuel frihed, lighed, broderskab og øget forståelse mellem folkeslag, synes at være erstattet med voksende skepsis. Vandene synes at være delt mellem to yderpunkter. En begejstret utopisk teknologisk determinisme på den ene side og dystopisk cyberangst på den anden. Splittelsen mellem disse to yderpunkter forekommer at være proportional med afstanden mellem lyntempoet, hvormed teknologien udvikles, og  den sneglefart hvormed kontrolmekanismer, som skal regulere teknologiudviklingen, vedtages af beslutningstagerne. Den frihed, hvormed vi alle navigerer i det virtuelle univers, skal afvejes op imod det ansvar, som både brugere og teknologiudbydere deler. Gensidig ansvarlighed synes at være en grundlæggende forudsætning for deling af statsministerens begejstring for Facebook. At berige demokratiet er ikke nødvendigvis den primære målsætning for tech-giganter såsom Google, Amazon, Facebook og Youtube. Det er op til statsministeren og hans regering at sørge for, at banen er politisk kridtet op, så teknologien beriger brugerne – og brugerne ikke kun er til for at berige tech-giganterne.

En redigeret version af denne artikel er tilgængelig på Altinget: Facebook tager ikke ansvar som demokratisk supermagt

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.