DET NYE SORT ER KULSORT

Posted by

DEINDIVIDUALISERING OG KOGNITIV SIKKERHED

‘Gas the Jews’, ‘Hitler Did No Wrong’ og ‘Pussy_Slayer’ er brugernavne, du kan finde på den mest populære globale spilplatform på internettet.

Ville du være bekymret, hvis dit barn surfer cyberspace under sådan et nedsættende alias?

Måske er det et retorisk spørgsmål, men internettet er oversvømmet med let tilgængeligt betændt, racistisk, sexistisk eller direkte foruroligende indhold.

Det tyder på, at samspillet mellem mennesker og digital teknologi kan få det værste frem i os alle.

I. DEINDIVIDUALISERING

Indrømmet. Deindividualisering er ikke et begreb man møder hver dag i diskussioner om teknologi, digitalisering, it-sikkerhed, cyberkriminalitet eller hybrid krigsførelse.

Ikke desto mindre spiller deindividualisering en central rolle i diskussion af psykosociale mekanismer, der kommer indlejret i samspillet mellem mennesker og digital teknologi. Noget tyder på, at det samspil kan gå helt galt. Bare spørg SAS eller dem, som er krænket, sigtet eller dømt i Umbrella sagen. Samtidig understreger udbredelsen af skadelige online aktiviteter på højreekstremistiske fora, at det nye sort er kulsort i cyberspace. Det er et tydeligt faresignal.

Godtfolk siger og gør ting online, som de normalt ikke ville sige eller gøre i den rigtige verden. Det kan hurtigt få konsekvenser for dem, som er udsat for krænkelser, men også for dem, der utilsigtet krænker andre.

Menneskelige relationer formidlet gennem teknologi har både fordelagtige, harmløse og giftige  karakteristika. Men det er nok gået op for de fleste, at det online sociale miljø indeholder nogle mekanismer, der kan få selv de bagerste rækker til at gå i selvsving.

Selvom det lyder rasende langhåret, er det sikkert at påstå, at deindividualisering udgør en af de mest markante psykosociale fællesnævnere i det online sociale univers. Deindividualisering kommer især til udtryk i relation til brugergenereret indhold på sociale medier.

Deindividualisering føder andre online sociale fænomener, såsom ‘Shitstorms’, krænkelser, fornærmelser, trusler, mobning eller typer af anti-normativ adfærd, der normalt ville være hæmmet af sociale normer ved samtale og øjenkontakt mellem mennesker i den virkelige analoge verden.

II. KONTROLTAB

Deindividualisering er en tilstand, hvor der sker tab af selvkontrol og selvbeherskelse. Kontroltabet kommer til udtryk gennem øget impulsivitet, der udmøntes i uhæmmet adfærd eller manglende forståelse for konsekvenser af egne handlinger.

I den online sammenhæng kan deindividualisering forklares som en slags flokmentalitet, hvor den enkelte ikke længere er i stand til kritisk at vurdere, hvordan egne handlinger påvirker andre. Mange deindividualiserede brugere er ikke i stand til at overskue hverken de menneskelige eller de juridiske konsekvenser af deres handlinger på nettet – endsige vurdere, om de i øjeblikkets kådhed handler uagtsomt eller groft uagtsomt.

III. GIFTIG LINGO

Selvom krænkelser og had ofte er stærkt kritisable i et bredere publikum, kan det være en form for normativ opførsel, der udtrykker den sociale identitet for en bestemt gruppe brugere. Brugen af en stødende eller anti-normativ jargon kan også ses som en form for binding i visse grupper, hvor racistiske, sexistiske, ærekrænkende eller direkte hadefulde udsagn accepteres og tiljubles. Det tjener til at identificere gruppens medlemmer eller konsolidere og bekræfte medlemskab af gruppen.

I meatspace er former for særegen  jargon velkendt blandt bandemedlemmer, hooligans, politiske grupperinger, fans, ekstremister,  demonstranter, vinterbadere, miljøaktivister eller dyrevenner.

Modsætningsforholdet mellem ondsindet eller godartet indhold betyder derfor, at online sociale interaktioner forekommer i en bred vifte af juridiske gråtoner.

Psykosociale mekanismer indlejret i online sociale konfigurationer påvirker alle brugere enten bevidst eller ubevidst. Disse mekanismer er årsag til risici, usikkerhed, sårbarheder og voksende mistillid til det online sociale miljø. Uddannelse, opdragelse, vejledning og sund fornuft er selvfølgelig et centralt skridt på vejen til at genskabe tillid til det online univers, men især deindividualisering kan få det til at gå galt for enhver.

IV. ONLINE SOCIALE MEKANISMER

Samspillet mellem mennesker og maskiner er kendetegnet ved en mangel på sociale signaler. Det betyder mindre følelse af ansvarlighed end i ansigt til ansigt kommunikation. Desuden er digital kommunikation præget af tekstformidling, der i sig selv kan være grobund for mange misforståelser. Samlet set øger disse medfødte mekanismer risikoen for at blive udsat for forskellige krænkelser og anden anti-normativ adfærd på online sociale platforme.

Det online sociale domæne er præget af et nyt interaktivt potentiale, der ikke forekommer i meatspace. Disse funktioner understøtter nye former for adfærd online. Det gælder opløsningen af opfattelsen af rum og tid, samt ubegrænsede muligheder for  global mange-til-mange kommunikation.

Men teknologien giver også muligheder for at optræde under falsk eller påtaget identitet,  helt usynligt eller anonymt. Forskning antyder, at netop anonymitet eller følelsen af at være anonym fremmer deindividualisering.

Når enkeltpersoner bliver anonyme og indser, at der ikke er nogen konsekvenser, kan de uhæmmet engagere sig i anti-normativ, kriminel eller afvigende adfærd. I tillæg understøtter en lang række undersøgelser hypotesen om, at følelsen af anonymitet hos et individ fremmer aggression i meget større udstrækning end individer, der klart kan identificeres.

V. NOGET MÅ GI’ SIG

Forskning har afdækket en række variabler, der kan føre til deindividualisering.  Uvante ustrukturerede sociale situationer, ophidselse,  følelsesmæssigt engagement, sensorisk overbelastning, indtagelse af alkohol eller stoffer kan alle være medvirkende til at fremme en tilstand af deindividualisering, der medfører online sociale aggressioner eller anti-normativ adfærd.

Omvendt antyder undersøgelser, at jo mere identificerbar et individ føler sig, desto mere sandsynligt er det, at en persons adfærd vil blive hæmmet af begrænsninger, som er forbundet med social konformitet. Anonymitet er dermed en af de mest markante årsager til deindividualisering.

Anonymitet forstærker også den kriminelles muligheder for at begå forbrydelser uopdaget og med meget lille risiko for at blive retsforfulgt. Anonymitet eller påtaget identitet er desuden en afgørende faktor for adfærdsdesign, ‘nudging’, markedsføring, spin, målrettet politisk manipulation eller misinformation. Udnyttelse af de online psykosociale mekanismer er også et vigtigt element i forbindelse med nye typer af krigsførelse som ‘kognitiv infiltration’.

Paradoksalt nok er anonymitet også et stærkt element i kravet om ret til privatliv i cyberspace. Målsætninger om at gøre internettet til både det sikreste sted for online social samvær og det bedste sted for retten til privatliv kan vise sig at være gensidigt uforenelige. Noget må gi’ sig.

Hvis de online psykosociale egenskaber forbundet med anonymitet ikke reguleres, må man forvente, at brugere stadig vil blive udsat for risiko og misbrug på internettet. Alle vil fortsat opleve forskellige skadelige konsekvenser af deindividualisering.

VI. KOGNITIV SIKKERHED

Deindividualisering er et produkt af forskellige psykosociale mekanismer i det online sociale domæne. En kollektiv respons kræver en ny slags ‘kognitiv sikkerhed’, en genfortolkning af beskyttelse, der fokuserer på at opretholde integriteten i det online sociale miljø og hjælpe brugere med at forsvare sig selv mod risici.      

Mens ‘cyber- og informationssikkerhed’ henviser til beskyttelse og regulering af digitale systemer og fysiske infrastrukturer, fokuserer begrebet ‘kognitiv sikkerhed’ på beskyttelse mod uønsket indflydelse og manipulation af brugere i grupper eller i en hel befolkning. Kognitiv sikkerhed rækker dermed langt udover den mere almindelige opfattelse af cybersikkerhed.    

Kognitiv sikkerhed skal definere hvad forebyggelse, beskyttelse, regulering og forsvar betyder, og hvordan vi udvikler en kognitiv forståelse af sikkerhed i online sociale interaktioner. Målet er at modvirke nye typer af social engineering, som indebærer indflydelse i demokratiske processer og vildledende manipulation af menneskelig adfærd.

Indlægget er udgivet hos Version2, 26.02.2020 under titlen ‘Vil du have rart socialt samvær online eller ret til privatliv? Du kan ikke få begge… https://www.version2.dk/blog/vil-du-have-rart-socialt-samvaer-online-eller-ret-privatliv-du-kan-ikke-faa-begge-1090046

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.