CYBERKRIMINOLOGI – INTRODUKTION

Posted by

Cyberkriminologi er fællesnævneren for denne serie af artikler, som har til hensigt at undersøge, hvad forebyggelse, beskyttelse, regulering og forsvar betyder, og hvordan vi udvikler en kognitiv forståelse af sikkerhed i online sociale interaktioner.

Serien tager primært afsæt i en kriminologisk synsvinkel og inddrager kendte sociologiske, psykologiske og retsvidenskabelige koncepter.

Intentionen bag artikel-serien er, at diskutere alternativer og afdække kognitive løsninger til de begrænsninger i den eksisterende selvregulerende model, der er fremherskende i forebyggelse og regulering af cyberkriminalitet og afvigende adfærd i online sociale konfigurationer.

I. INDLEDNING

Grundsubstansen i digital teknologi er tal. Tal lyver ikke. Det kan de ikke. At lyve er en menneskelig adfærd. Til gengæld fortæller tal ikke altid hele sandheden. Alligevel er mange beslutninger baseret på blind tillid til digital teknologi.

Relationer mellem mennesker og digital teknologi har indflydelse på vor kognitive bias – flytter ved vores evne til at træffe rationelle valg.

Teknologien påvirker vore valg og beslutninger. Oftest uden vi opdager det eller har mulighed for at beskytte os selv imod det.

Den påvirkning kræver en ny slags ‘kognitiv sikkerhed’, en genfortolkning af beskyttelse, der fokuserer på at regulere menneskers online interaktioner og dermed opretholde integriteten i det online sociale miljø og hjælpe brugere med at forsvare sig selv mod risici.

II. CYBERKRIMINOLOGI

Kriminalitet og afvigende sociopatisk adfærd er endnu ikke fuldstændig fastlagt i kriminologiske teorier om handlinger i det online sociale univers.

Nogle kriminologer hævder, at kriminalitet ikke er kvalitativt forskellig fra forbrydelser i den analoge virkelighed. Ud fra denne betragtning kan kriminelle handlinger i cyberspace analyseres og forklares ved hjælp af etablerede teorier om motivation og årsager til, at nogle mennesker begår kriminalitet i meatspace. I denne udlægning er ‘cyberkriminalitet’ blot velkendte kriminelle handlinger, som udføres ved hjælp af nye metoder og teknologier. Det er ‘gammel vin på nye flasker’ (Grabosky, 2001).

Andre kriminologer konkluderer, at selv om nogle af de gængse kernekoncepter faktisk kan anvendes til forklaring af kriminalitet i det digitale domæne, eksisterer der fundamentale forskelle mellem kriminalitet i cyberspace og meatspace. Disse forskelle begrænser de etablerede teoriers anvendelighed.

Denne påstand giver kvalificeret støtte til det argument, at det digitale domæne faktisk repræsenterer fremkomsten af et nyt og særegent socialt miljø, der kendetegnes ved egne regler, rolle- og ansvarsfordeling, begrænsninger, muligheder og interaktive normer. I dette alternative sociale rum opstår nye former for anti-normativ, afvigende eller kriminel adfærd, der fordrer en helt anderledes teoretisk tolkning og tilgang (Capeller, 2001).

Motiverede gerningsmænd begår kriminalitet som resultat af et rationelt valg. Digital teknologi reducerer rationaliteten af de valg, som ofre for cyberkriminalitet foretager.

Generelt tager den traditionelle teoretiske tilgang til kriminalitet og årsagssammenhænge i meatspace  udgangspunkt i den antagelse, at motiverede gerningsmænd begår kriminalitet som resultat af et rationelt valg. Denne antagelse gælder også i de fleste former for kriminel aktivitet, der forekommer i det digitale domæne.

Digital teknologi idlertid at have psykosociale egenskaber, som reducerer rationaliteten af de valg, som ofre for cyberkriminalitet foretager i forbindelse med online sociale interaktioner.

Samme egenskaber forstærker den kriminelles muligheder for at begå forbrydelser, uopdaget, anonymt og med meget lille risiko for at blive retsforfulgt. Det digitale domæne er det ideelle gerningssted for at begå ‘den perfekte forbrydelse’.

Ved at tage en bredere kriminologisk tilgang med indlejrede psykosociale aspekter, sigter studiet mod en uddybning af paradigmeskift i politiske og offentlige holdninger til regulering, beskyttelse og præventiv kontrol af sociale medier.

III. CYBERGAPS

Teknologiens indbyggede adfærdspsykologiske og psykosociale egenskaber er et vigtigt element i ‘kognitiv infiltration’. Adfærdsdesign og Microtargeting påvirker adfærd, meninger eller beslutninger gennem forskellige former for politisk indflydelse, såsom spin, målrettet manipulation eller misinformation. Målet er, at manipulere en person til foretage en handling, der måske ikke er i offerets bedste interesse eller kan påvirke offerets kognitive bias.

Kombineret med de seneste resultater i udviklingen af kvantitativ sociologi øger teknologiens psykosociale egenskaber mulighederne for at forfine de traditionelle metoder, som anvendes i public relations og markedsføring. Samme metoder finder anvendelse i moderne cyber-krigsførelse, også kaldet ‘Informationskrig’. Digitalisering og dataficering forekommer at have egenskaber, der kan anvendes som ‘Masse-overtalelsesvåben’. Anvendelse af sådanne metoder kan ikke nødvendigvis karakteriseres som kriminel adfærd, da de eksisterer udenfor de gængse juridiske rammer, men denne form for ‘infiltration’ anvender faktisk de samme redskaber, som kriminelle anvender i ‘social engineering’.   

Denne ambivalens opstår i et tomrum – et ‘cybergap’ – hvor der eksisterer en afstand imellem det, som teknologi og data kan bruges til og det social kontrol, beskyttelse, regulering og almindelig sund fornuft burde gøre.

I dette cybergap opstår en opblødning i afgrænsningen mellem egentlige strafbare handlinger i straffelovens bogstaveligste forstand og handlinger, der ikke umiddelbart kan klassificeres som ulovlige, men kan medføre lige så stor skade for ofrene, som strafbare handlinger. Specielt det interaktive online sociale segment skaber en juridisk kompleksitet, hvor det kan være svært for den enkelte bruger at afgøre, hvorvidt en bestemt handling er kriminel.

Med dette udgangspunkt diskuterer artikel-serien de juridiske gråzoner, hvor den traditionelle placering af ansvar og skyld er udfordret.

IV.CYBERFRENOLOGI

Cyberfrenologi er frenologi i digital forklædning. Til trods for det fordomsfulde og racistiske udgangspunkt i frenologi og kriminologisk antropometri accepterer cyberfrenologi den grundlæggende kvantitative sociale præmis i frenologien. Der er stadig ikke holdbare videnskabelige beviser for, at en persons ansigtstræk, kranieform eller andre fysiske anlæg har sammenhæng med menneskelige karakteregenskaber. Frenologi og anvendelse af antropometriske målinger i kriminologi er for længst er afskrevet som ‘pseudovidenskab’.

Alligevel anerkender cyberfrenologi  imidlertid frenologiens grundlæggende antropometriske kvantitative præmis. Cyberfrenologi indeholder den påstand, at det er muligt at måle, registrere og forklare en persons karakter og egenskaber ud fra en automatiseret algoritmisk beregning af biometriske og personrelaterede data, der former individuelle digitale fingeraftryk.

Dataficering handler om måden vi anvender  data som ressource. Data er genstand for kapitalisering, både politisk og for profit.

Hvis du bruger en App, skal du afgøre,
om din App giver dig mere, end du giver din App.

I udgangspunktet udgør denne grundopfattelse af dataficering et praktisk redskab for procesoptimering, besparelser og effektivisering. Data anvendes også i objektive statistiske beregninger i rammen af kvantitativ sociologi.

Cyberfrenologi er imidlertid udtryk for en grundholdning til dataficering af menneskelige aktiviteter i det online sociale univers med henblik på at forudsige og påvirke fremtidig adfærd.  

Cyberfrenologi er den grundlæggende præmis for den massive digitaliserede overvågning, der er under udvikling i totalitære regimer. Den cyberfrenologiske tankegang muliggør en pragmatisk implementering af fordomsfulde eller racistiske argumenter for segregering af uønskede individer – eller hele befolkningsgrupper.

Den cyberfrenologiske præmis vinder også indpas i liberale demokratier. Omfattende digitalisering skaber en bevægelse mod post-demokratiske tilstande, hvor stigende usikkerhed og kompleksitet medfører, at frihed veksles for sikkerhed. Øget digital overvågning og statslig regulering af sociale medier retfærdiggøres og accepteres i en argumentation, hvor sikkerhed prioriteres.

Med udgangspunkt i cyberfrenologiens latente faresignaler, diskuterer artikel-serien, hvordan online sociale interaktioner påvirker brug af data.

V. CYBERVIKTIMOLOGI

De sociale konsekvenser af dataficering er ikke kortlagt, men noget tyder på, at vi alle er ofre for dunkle kræfter, skjulte påvirkninger og formørket indflydelse fra data. Et massivt kulturelt bedrag, der tager udgangspunkt i en misforstået tillid til, at data og digital teknologi altid kalder en spade for en spade.

Viktimologi er studiet af, hvorfor nogle mennesker bliver ofre for forbrydelser og hvordan forskellige omstændigheder påvirker risikoen for at blive offer for en forbrydelse.

Cyberviktimologi er et forskningsparadigme, som undersøger forholdet mellem cyberkriminelle, deres ofre og specifikke sammenhænge, der er karakteristiske for det digitale domæne.

I en kriminologisk ramme vægter artikel-serien en undersøgelse af offeret. Mange forbrydelser og krænkelser i online sociale konfigurationer kræver, at offeret foretager en handling og dermed deltager aktivt i fuldbyrdelse af forbrydelsen. Offeret bliver aktør. Offeret for en forbrydelse eller et overgreb i online sociale interaktioner kan gøres ansvarlig eller medansvarlig for hændelsen.

Dette forhold gør det nødvendigt at foretage en viktimologisk differentiering. Der er både uskyldige og skyldige ofre for cyberkriminalitet.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.