WEB 3.0

Posted by

Dataficering handler om måden vi anvender data som ressource. Data er genstand for kapitalisering – både politisk og for profit.

I omstillingen til online sociale interaktioner i Web 3.0 er regulering af dataficering en stor udfordring.

Regulering bliver en balanceakt mellem effektivisering, sikkerhed, beskyttelse, demokrati, etik, innovation, økonomisk vækst, privatliv og ytringsfrihed.

Balance handler om, hvad vi sammen skal blive enige om på tærsklen til Web 3.0, hvor dataficering bliver genstand for autonom automatisering.

OMSTILLING TIL WEB 3.0

Øget statslig regulering af internettet kan betyde, at en æra af selvregulering for tech-giganter og sociale medier er nået til en skillevej. Dette paradigmeskifte forudsiger muligvis afslutningen på Web 2.0 online sociale platforme, som vi kender dem i dag.

Web 2.0 gav os en række nye muligheder for online tovejs kommunikation. Modellen er en videreudvikling af den medie-kontrollerede envejs kommunikation i Web 1.0. Det er netop de interaktive muligheder i Web 2.0, der definerer det ‘sociale’ i ‘sociale medier’ – men ucensureret social interaktion mellem mange brugere afslører samtidig dysfunktionelle sider af det online sociale miljø. Den dystre bagside af WWW er samtidig en god grund for omstilling til Web 3.0. Men omstilling til Web 3.0 kræver tæmning af ‘Wild West Web’.

Omstilling til Web 3.0 kræver tæmning af ‘Wild West Web’.

At Web 2.0 blev introduceret uden hverken politisk styring eller effektiv regulering har vist sig at være en fejltagelse, der har åbnet en række cybergaps, der gynger båden. At begå samme fejl ved tærsklen til Web 3.0, vil helt sikkert kæntre skuden.

Vi skal definere, hvem der styrer, hvem der ror og hvor ansvaret for levering af sikkerhed i online sociale konfigurationer er forankret.

IOT, 5G, AI, ‘Dashboarding’ og ‘SEO-Semantik’ er nogle af de koncepter, der ulmer i horisonten – men at forudsige de præcise konturer af Web 3.0 er rent gætteri.

Som en reaktion på den letsindige regulering af Web 2.0, vil politisk styring og lovgivning, der skal regulere fremtidens Web 3.0, få store konsekvenser for karakteren af overvågning, social kontrol og metoder til forebyggelse og bekæmpelse af cyberkriminalitet i mange år fremover.

Dette kan kun betyde øget overvågning af både brugere og indhold. Det stiller krav til statslig regulering af sociale medier.

Denne spådom understreges ved nødvendigheden af at begrænse den alarmerende stigning i antallet af brugere, som er ofre for forskellige former for overvågning, krænkelser og kriminalitet i det online sociale domæne.

Det åbne uregerlige univers, der hidtil har kendetegnet online sociale konfigurationer, er omdrejningspunkt i en konflikt mellem retten til ytringsfrihed og behovet for sociale kontrolmekanismer til at forhindre skadelig online adfærd og kriminalitet.

De nye teknologier og praksis, vi kan forudse i Web 3.0, kræver, at regulering af fremtidens sociale medier skal balancere beskyttelse af samfundet mod skade og samtidig understøtte innovation, digital økonomisk vækst, privatliv og ytringsfrihed.

Det følgende søger at kortlægge nogle kritiske pejlemærker i denne balanceakt.

REGULERING AF WEB 2.0

Praksis på de online sociale platforme i Web 2.0 har afsløret en række skadelige påvirkninger med både samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser.

Nogle af disse påvirkninger er defineret i lov og er genstand for strafferetslige sanktioner. Sådanne handlinger omfatter eksempelvis opfordring til terror og vold, seksuelt misbrug af børn, hævn-porno, hadforbrydelser, chikane, stalking og salg af ulovlige varer.

Men sociale medier flyder også med skadelig adfærd, der har en mindre indlysende juridisk definition. Det gælder eksempelvis mobning, ‘trolling’, distribution af falske nyheder, formidling af halve sandheder, politisk bedrag, misinformation og materiale, der opfordrer til selvskade eller selvmord.

Den oprindelige model – baseret på selvregulering og frivillig kontrol fra medievirksomhederne selv – stiller spørgsmåls-tegn ved værdien af de mekanismer, som regulerer sociale medier.

Selvregulering handler om, hvordan udbydere håndterer skadeligt indhold, kriminalitet og  anti-normativ adfærd i deres egen matrikel.

Relationer mellem mennesker og digital teknologi har indflydelse på vor kognitive bias – flytter ved vores evne til at træffe rationelle valg. Teknologien påvirker vore valg og beslutninger. Oftest uden vi opdager det eller har mulighed for at beskytte os selv imod det.

Der er en stigende opfattelse af, at både politiske beslutningstagere og IT- industrien har fejlet i håndteringen af online kriminalitet, chikane, påvirkning af demokratiske processer og misbrug af persondata. Denne opfattelse fremmer et diskursivt skifte i holdningen til regulering af social interaktion på internettet.

Den offentlige debat indeholder gentagne opfordringer til at tæmme sociale medier. Krav om handling kredser omkring en standardiseret tilgang på tværs af alle platforme og tech-giganter. Denne holdning skal forhindre, at udbyderne ikke skal tage så mange vigtige beslutninger af egen drift, men skal følge nogle overordnede retningslinjer.

Det betyder, at tiden er ved at rinde ud for udbydere af Web 2.0 sociale online-netværk, som vi kender dem i dag. Branchen har undladt at holde egen sti ren, og vi har alle betalt prisen for manglende regulering.

Frivillig selvregulering til at tackle skadelig adfærd og kriminalitet har bevisligt været tøvende og utilstrækkelig, da etik, moral og demokratisk ansvar ikke har været prioriteret i udbydernes oprindelige forretningsmodel.

De politiske visioner for digital vækst har været fokuseret på enten teknologi eller mennesker – men politisk styring handler om teknologi og mennesker.

Nødvendigheden af at håndtere det alarmerende niveau af viktimisering, har placeret den frie og oprørske karakter af online sociale konfigurationer i centrum for en konflikt mellem to lejre: Retten til ytringsfrihed overfor behov for regulering.

En ting er sikkert og vist: Noget må gi’ sig – særligt i fremtidige overvejelser om, hvordan man gennem regulering af det online sociale miljø i Web 3.0 opnår balance mellem krav til beskyttelse af brugernes rettigheder og samtidig bevarer den frie åbne kommunikationsmodel, der har tegnet omridset af Web 2.0.

Kernen i debatten er den væsentlige forpligtelse til at finde en passende balance mellem levering af sikkerhed og tryghed for brugerne og samtidig bevare den åbne, frie ånd, der var det oprindelige udgangspunkt for begejstring over internettet og dets interaktive muligheder for kommunikation.

Denne ambivalente problematik opstiller nogle vanskelige politiske og praktiske udfordringer om, hvordan man effektivt kan overvåge, håndtere og fjerne hidtil usete strømme af forvrænget masse-kommunikation, der indeholder hæmningsløs formidling og deling af vildledende, skadeligt eller krænkende indhold.

Den lovgivningsmæssige arkitektur for dataficering har udviklet sig på en måde, som eksemplificerer skiftet fra “Government” til “Governance” i den almindelige opfattelse af ansvar for tilvejebringelse af sikkerhed.

Den oprindelige drøm om, at sociale medier ville give global individuel frihed, lighed, broderskab og øget forståelse mellem folkeslag, synes at være erstattet med voksende skepsis. Vandene synes at være delt mellem to yderpunkter. En begejstret utopisk teknologisk determinisme på den ene side og dystopisk cyberangst på den anden. Splittelsen mellem disse to yderpunkter forekommer at være proportional med afstanden mellem lyntempoet, hvormed teknologien udvikles, og  den sneglefart hvormed kontrolmekanismer vedtages af beslutningstagerne.

Selvom formålet med sociale medier oprindeligt fremstår legitimt og anerkendelsesværdigt er manglen på regulering problematisk. Fortællingen om sociale medier handler om stigende usikkerhed, sårbarhed og viktimisering, der skaber mistillid til det online sociale miljø.

Årsagen til denne mistillid kan findes i en disruptiv cocktail – et juridisk kludetæppe, der ikke i fornødent omfang regulerer de kriminogene egenskaber og psykosociale påvirkninger, som er biproduktet af digitalisering og dataficering.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.